lørdag den 29. november 2008
søndag den 16. november 2008
Ekko´et fra 60´ernes Liverpool. Gibson J160E
Gibson J160E, ekkoet fra 60´ernes Liverpool. Tilbage i 1962 var det ikke talent The Beatles manglede, men instrumenter.
De havde heller ingen penge, så deres maneger, Brian Epstein, tilbød at købe 2 stk. nye Gibson j160e´er til dem (formentlig som en slags investering i hans Band.
Disse guitarer skulle bruges under indspilningen af deres første LP, Please please me.
Den gang var det en kostelig affære at købe nye guitarer og de blev derfor købt på afbetaling i en musikforretning i Liverpool. Guitarerne var ikke på lager og skulle derfor bestilles i USA på fabrikken.
Det tog 6 måneder før de ankom til Liverpool og John og George kunne spille på dem.
Egentlig var det ikke en Gibson The Beatles var ude efter, men en Martin D28 med indbygget pick up. Denne Martin model blev The Beatles bekendt med da de spillede med Tony Sheridan i Hamburg. Han brugte en akustisk D28´er med indbygget pick up og Beatle drengene var meget imponeret over denne combi model.
Tilbage i Liverpool kunne musikforretningen i Liverpool ikke skaffe en sådan D28 ´er model og tilbød derfor The Beatles deres nu berømte Gibson´er.
Siden 1962 er interessen for denne Gibson model kun vokset støt og den er i dag, sammen med j45´eren, Humminbird´en og J200´eren en af de mest solgte akustiske Gibson´er.
Prisen på denne model ligger i dag fra 16.000 kr. til 25.000 kr. alt efter hvor i verden du kan finde en.
Lidt om teknikken:
1. Selv konstruktionen på den er rigtig god. Den er med massiv dæk, sider, bund og hals af Honduras mahogni.
2. Kvalitets stemmeskruer
3. P90 Gibson passive pick up system Sidstnævnte, pick uppen, er ikke noget at råbe hurra for. Da den er passiv, betyder det at den kun kan opfange vibrationer fra stålstrenge.
The Beatles brugte flat wound strenge for at få det optimale ud af guitaren.
Dette er i midlertidig ikke optimalt og man får mest ud af at sætte en aktiv batteridrevet pick up i. Herefter kan man frit bruge alm. bronzestrenge som den er tiltænkt til at bruge.
torsdag den 6. november 2008
Stevie Ray Vaughans Number One Fender
Så kom den på markedet.
En kopi af Stevie Ray Vaughans slidte, mishandlet og udrangeret Fender Stratocaster.
Fender har lavet en nøjagtig kopi af denne guitar med alle de slidmærker, hakker og sprækker Stevie´s originale guitar også havde.
Nu har jeg haft den ære at prøve denne guitar og dertil må jeg sige at jeg er skuffet. Kvalitet og pris bor ikke på samme adresse i dette tilfælde.
Vejledende udsalgspris på denne model, som i øvrigt kun er lavet i 200 eksemplarer er 250.000 kr.
Ja ja et lille greb i lommen.
Hvis jeg må komme med et råd til dem der vil have denne model.
1. Køb en Fender USA standard Stratocaster i two tone sun burst,
med rose wood gribebræt (gerne brugt)
2. Skil den ad
3. Mishandl kroppen så meget som mulig, evt. brænd den lidt (kig på billede fra bloggen hvis du ønsker mishandlingsvejledning.
4. Køb et sort slagbræt, en left hand vintage Fender eller Gotoh tremolo og nogle bedrer pickupper.
5. Sammel den igen og tilpas left hand tremoloen så den passer som på billedet
6. Klik ind på srvguitar.com og køb de klistermærker som forefindes på den originale SRV strat.
Alt i alt kan du få den samme udseende guitar for ca. 6 – 8000 kr.
Hvis jeg udelte stjerner vil jeg give denne custom made Strat 1 stjerne for spilbarhed.
Ellers er den ikke andet end en potentiel investering.
onsdag den 5. november 2008
Rickenbacker 325c63 John Lennon modellen
Rickenbacker 325C64, et rigtig Beatles klenodie
Da Beatles var i Hamburg i 1960 og spillede på Der Kaiserkeller i Reeberbahn distriktet, var det ikke lysten til at spille der manglede. Det var mere manglen på ordentlig grej der manglede. Dengang i 50´erne og 60´erne var man heldig bare man havde en kasse med strenge på og en el-guitar kunne være en hvilken som helst guitar som man havde påmonteret en pick-up. En eftermiddag hvor de fire herre havde et par timer fri, gik de ned til den lokale musik og radioforretning for at forsyne sig med strenge og plektre. Det var her at John Lennon havde sit første møde med Rickenbacker guitaren og det var kærlighed ved første blik. Han havde godt set billeder af disse instrumenter før og kunne specielt huske hans jazz idol Jean ”Toots” Teilemann sidde med en i et musikblad. Han måtte eje dette flotte instrument. Denne første model Lennon ejede var en Rickenbacker 325 Capri (senere 325c58 modellen) i natur farve og med guld slagplade og navneskilt, samt en Kauffmann tremolo som senere blev skiftet ud med en moderne Bigsby. Hvis man skulle omregne prisen fra de 250 pund han gav den gang, ville det svare til ca. 16.000 kr. i dag. Det vil sige at det virkelig var tale om en kvalitets guitar. Til alt held for John havde denne guitar hængt i butikken længe og sælgeren var mere end villig til at give John et godt tilbud. Det fik han og han købte den prompte.
Det specielle ved Johns nye guitar var at den var i en ¾ størrelse. Det vil sige at alt på den var en kvart gang mindre en på en normalt størrelse guitar. Dette betød at der var mange der gik uden om den på grund af dette, lige bortset fra John og denne guitar er derfor blevet hans varemærke på samme højde som hans runde briller er blevet det. Da Beatles kom tilbage til Liverpool fra Hamburg, var der mange der troede at det var en Lennon havde fået specielt bygget. Folk var ælde vilde med denne nye model.
I 1963 havde Rickenbacker firmaet tjent gode penge på Beatles, da Både George Harrison og John Lennon på dette tidspunkt spillede på Rickenbacker. John på sin 325 capri og George på sin model 420. De havde tjent så meget på at The Beatles brugte deres guitarer at de specielfremstillede to helt nye modeller til henholdsvis John og George som en gave. John fik sin nye og nok mest kendte 325c64 (se billedet øverst) og George fik sin tolvstrenget 360c64/12 begge guitarer mest berømt fra filmen A Hard Day´s Night og ikke mindst fra albummet af samme navn. Johns 325c64 blev som den første Rickenbacker han havde, lavet i 3/4 størrelse. Forskellen på disse to guitarer var at denne nye udgave var lidt tynder i krop og hals, den var med hvide plastik hardware og den havde et nyt design inden for tremolo´er kaldet Ac´cent Vibratoren. Den gamle 325 model havde som førnævnt kauffmann og senere Bigsby tremolo.
Da Beatles var i Hamburg i 1960 og spillede på Der Kaiserkeller i Reeberbahn distriktet, var det ikke lysten til at spille der manglede. Det var mere manglen på ordentlig grej der manglede. Dengang i 50´erne og 60´erne var man heldig bare man havde en kasse med strenge på og en el-guitar kunne være en hvilken som helst guitar som man havde påmonteret en pick-up. En eftermiddag hvor de fire herre havde et par timer fri, gik de ned til den lokale musik og radioforretning for at forsyne sig med strenge og plektre. Det var her at John Lennon havde sit første møde med Rickenbacker guitaren og det var kærlighed ved første blik. Han havde godt set billeder af disse instrumenter før og kunne specielt huske hans jazz idol Jean ”Toots” Teilemann sidde med en i et musikblad. Han måtte eje dette flotte instrument. Denne første model Lennon ejede var en Rickenbacker 325 Capri (senere 325c58 modellen) i natur farve og med guld slagplade og navneskilt, samt en Kauffmann tremolo som senere blev skiftet ud med en moderne Bigsby. Hvis man skulle omregne prisen fra de 250 pund han gav den gang, ville det svare til ca. 16.000 kr. i dag. Det vil sige at det virkelig var tale om en kvalitets guitar. Til alt held for John havde denne guitar hængt i butikken længe og sælgeren var mere end villig til at give John et godt tilbud. Det fik han og han købte den prompte.
Det specielle ved Johns nye guitar var at den var i en ¾ størrelse. Det vil sige at alt på den var en kvart gang mindre en på en normalt størrelse guitar. Dette betød at der var mange der gik uden om den på grund af dette, lige bortset fra John og denne guitar er derfor blevet hans varemærke på samme højde som hans runde briller er blevet det. Da Beatles kom tilbage til Liverpool fra Hamburg, var der mange der troede at det var en Lennon havde fået specielt bygget. Folk var ælde vilde med denne nye model.
I 1963 havde Rickenbacker firmaet tjent gode penge på Beatles, da Både George Harrison og John Lennon på dette tidspunkt spillede på Rickenbacker. John på sin 325 capri og George på sin model 420. De havde tjent så meget på at The Beatles brugte deres guitarer at de specielfremstillede to helt nye modeller til henholdsvis John og George som en gave. John fik sin nye og nok mest kendte 325c64 (se billedet øverst) og George fik sin tolvstrenget 360c64/12 begge guitarer mest berømt fra filmen A Hard Day´s Night og ikke mindst fra albummet af samme navn. Johns 325c64 blev som den første Rickenbacker han havde, lavet i 3/4 størrelse. Forskellen på disse to guitarer var at denne nye udgave var lidt tynder i krop og hals, den var med hvide plastik hardware og den havde et nyt design inden for tremolo´er kaldet Ac´cent Vibratoren. Den gamle 325 model havde som førnævnt kauffmann og senere Bigsby tremolo.
I 2006 udgav Rickenbacker en nøjagtig kopi af den 325c64 John fik i gave da de optrådte i Miami og den er tro helt ned til mindste detalje.
En sådan guitar er ren guf for en ægte musikspillende Beatles-fan. Desværre er den også ret dyr, da prisen på denne model ligger på mellem 22.500 kr. og 33.500 kr. alt efter hvor i verden du er heldig at finde en. Men så har man også erhvervet sig et stykke musikhistorie som kun bliver mere og mere værd.
Der er enkelte ulemper ved denne guitar, som består i følgende:
1. Det er en short scale og føles dermed meget lille i forhold til alm. el-guitarer
2. Man skal bruge meget tykke strenge (012 eller 013) hvis man skal spille ordentligt på den, ellers falde den tit ud af stemning
Hvis man kan leve med det, har man en Beatles spade for livet :o)
Rock on!!
Hilsen Larsen personligt!
En sådan guitar er ren guf for en ægte musikspillende Beatles-fan. Desværre er den også ret dyr, da prisen på denne model ligger på mellem 22.500 kr. og 33.500 kr. alt efter hvor i verden du er heldig at finde en. Men så har man også erhvervet sig et stykke musikhistorie som kun bliver mere og mere værd.
Der er enkelte ulemper ved denne guitar, som består i følgende:
1. Det er en short scale og føles dermed meget lille i forhold til alm. el-guitarer
2. Man skal bruge meget tykke strenge (012 eller 013) hvis man skal spille ordentligt på den, ellers falde den tit ud af stemning
Hvis man kan leve med det, har man en Beatles spade for livet :o)
Rock on!!
Hilsen Larsen personligt!
Ringo Starr i Liverpool 2008
Vi ankom fredag formiddag den 11. Januar 2008 til vores Liverpool Guesthouse, i Wavertree distriktet som ligger ret tæt på den nok så berømte Penny Lane. Selvfølgelig var det et must at gå de 15 minutter til fods ned til den berømte gade. Da vi kom ned til Penny Lane opdagede vi at de 40 år der var gået fra McCartney skrev sangen om gaden og så til nu, havde sat sine spor. Det var mildest talt et sørgeligt syn. Gaden bestod af faldefærdige bygninger, nedlagte butikker og en vejbelægning der havde set bedre dage. Alt var meget langt fra den forstadsidyl Paul McCartney så smukt beskrev i sangen af samme navn fra Sgt. Pepper albummet.
Efter en god gang fish and chips, satte vi kursen mod centrum for at overvære åbningen af Kulturbyen 2008 som Liverpool er blevet udvalgt til at være vært for i år. Alle steder var der banner og flag hvor der stod ”Liverpool 08”. Vi vidste at Ringo Starr skulle spille en gratis koncert ved åbningen, og vi var meget spændte på denne ”once in lifetime opportunity” oplevelse.
Da vi ankom til midtbyen var det næsten som at være til Roskilde festivalen. Man var ikke i tvivl om i hvilken retning man skulle gå, man skulle bare følge strømmen. Endelig nåede vi frem til St. George´s Hall, hvor koncerten skulle foregå. Der var linet stort op, både med kraner, lysshow, afspærring og tusindvis af betjente. Stemningen var spændt blandt de ca. 50.000 mennesker, der denne januaraften var samlet for at opleve denne åbning af kulturåret.
Så blev festen skudt i gang af Liverpools borgmester, Paul Clark. Det startede med elektronisk musik fremført af gruppen No Fakin Dj’s, kombineret med akrobater. Derefter blev denne elektroniske musik fulgt op af Safri Duo lignende trommerytmer, med selveste Mr. Starr ved gryderne. Alle steder var der meter høje storskærme, så selv om man ikke stod foran scenen, kunne man sagtens følge med i alt hvad der foregik. Efter et show med akrobater, lysshow og festfyrværkeri, begyndte den rigtige musik. Som opvarmning spillede The Wombats. Derefter bød en buldrende stemme velkommen til Mr. Ringo Starr. Frem på storskærmene tonede Ringo Starr og ved sin side var selveste David Stewart fra det gamle Eurythmics. Tonerne til Ringos nye single Liverpool 08 blev sammen med David Stewart og The Royal Liverpool Philharmonic Orchestra, slået an.
Det er et smukt nummer, som er en hyldest til Liverpool og ikke mindst The Beatles.
Publikum var vildt begejstret og klapsalverne ville ingen ende tage.
Ringo spillede kun dette ene nummer ud over trommerne på introen, men sikke et nummer.
Der er ingen tvivl om at han kan endnu den gamle Ringo. Denne koncert var det helt store samtaleemne i byen i dagene efter. Aftenen sluttede vi af i bedste liverpudlian-stil med en “pint of lager and lime” på The Cavern Club, til tonerne af diverse Beatles-klassikere.
Jimi Hendrix
Jimi Hendrix, vist nok en af 60´ernes største guitarguruer, hvis ikke DEN største. Det mest fantastiske ved hans talent var, at han det meste af tiden spillede på en omvendt Fender Stratocaster. Han havde taget en almindelig højrehånds Fender Stratocaster, vendt strengene om så de var venstrehåndet og brugte derefter sin højrehånds Fender som en venstrehåndsguitar. Dette har lige siden været hans varemærke. Når man ser Hendrix afbilledet i bøger eller på koncertfilm, er det som regel med hans legendariske omvendtguitar.
Fender firmaet har siden Jimis død i 1970 forsøgt at lave flere kopier af hans Fender og solgt dem som signaturmodeller. I 1997 lavede Fender en limited edition kopi-udgave af den Stratocaster Hendrix selv havde malet på, og som han brugte til Live at the Monterey Pop Festival. Denne limited edition blev kun lavet i 210 eksemplarer og kostede dengang 100.000 kr. Hvilket var helt vildt efter som den faktisk kun var en almindelig højrehåndsfender, der var kunstnerisk udført på samme måde som den originale han brugte. Det mest kedelige ved denne kopi er, at selv om den er lavet specifikt til super-Hendrix fans, var den som sagt en højrehåndsguitar. Dette betød at hardcore fans ikke kunne få den der Hendrix-følelse ved at vende den om. Havde Fender firmaet lavet denne udgave i en venstrehåndsversion, så almindelige højrehåndsguitarister kunne vende den om og lege Hendrix, ja så havde den nok solgt bedre. 100.000 kroners guitaren blev et flop. Den originale udgave af denne guitar som han brugte, blev smadret og brændt under denne festival. Resterne af den kan ses på Hard Rock Café i San Francisco.
Anden gang Fender firmaet lavede en signatur model var 1998. Denne gang var de mere med på beatet. Denne hvide signaturmodel var venstrehåndet men omstrenget til højrehåndet. Nu kunne den almene højrehåndet Hendrix-fan lege Hendrix, med denne speciallavede Live at Woodstock udgave. Prisen var også mere omgængelig, nemlig ”kun” 13.000 kr. Denne guitar var udsolgt på rekordtid. Den originale udgave af denne som Hendrix brugte på Woodstock Festivalen, blev for nylig solgt på auktion til en anonym privat samler for et mangecifret beløb. Men mon ikke den dukker op på en Hard Rock Café en gang.
Den nye 2008 model af Stratocasteren ligner til forveksling de Fendere Hendrix brugte. Der er bare en forskel, de er bedre. Bedre bygget, bedre elektronik/pickupper og bedre transportkuffert. Den nye 2008 udgave bliver lavet i både venstrehånds- og højrehånds-version. Nu kan man som guitarist og Hendrixfan selv vælge om man vil spille Hendrixstyle eller almindelig. Dette gælder for både højre såvel som venstrehåndede fans.Jeg prøvede for nylig den nye 2008 Stratocaster guitar, som var udstillet i en forretning. Sikken en oplevelse, alt ved den nye model er helt i top. I de snart 16 år jeg har spillet guitar, har jeg ejet blandt andet både Gibson, Rickenbacker, Gretsch, Tokai, samt Fendere Telecaster og -strater. Ingen af dem var nær så god som den nye 2008 Fender. Jeg forudbestilte straks en venstrehåndsversion så jeg kunne opretholde Hendrixstilen. Nu venter jeg i spænding på den kommer hjem. Følg med på bloggen. Så snart jeg har fået den lægger jeg billeder ind og skriver om den.
Fender firmaet har siden Jimis død i 1970 forsøgt at lave flere kopier af hans Fender og solgt dem som signaturmodeller. I 1997 lavede Fender en limited edition kopi-udgave af den Stratocaster Hendrix selv havde malet på, og som han brugte til Live at the Monterey Pop Festival. Denne limited edition blev kun lavet i 210 eksemplarer og kostede dengang 100.000 kr. Hvilket var helt vildt efter som den faktisk kun var en almindelig højrehåndsfender, der var kunstnerisk udført på samme måde som den originale han brugte. Det mest kedelige ved denne kopi er, at selv om den er lavet specifikt til super-Hendrix fans, var den som sagt en højrehåndsguitar. Dette betød at hardcore fans ikke kunne få den der Hendrix-følelse ved at vende den om. Havde Fender firmaet lavet denne udgave i en venstrehåndsversion, så almindelige højrehåndsguitarister kunne vende den om og lege Hendrix, ja så havde den nok solgt bedre. 100.000 kroners guitaren blev et flop. Den originale udgave af denne guitar som han brugte, blev smadret og brændt under denne festival. Resterne af den kan ses på Hard Rock Café i San Francisco.
Anden gang Fender firmaet lavede en signatur model var 1998. Denne gang var de mere med på beatet. Denne hvide signaturmodel var venstrehåndet men omstrenget til højrehåndet. Nu kunne den almene højrehåndet Hendrix-fan lege Hendrix, med denne speciallavede Live at Woodstock udgave. Prisen var også mere omgængelig, nemlig ”kun” 13.000 kr. Denne guitar var udsolgt på rekordtid. Den originale udgave af denne som Hendrix brugte på Woodstock Festivalen, blev for nylig solgt på auktion til en anonym privat samler for et mangecifret beløb. Men mon ikke den dukker op på en Hard Rock Café en gang.
Den nye 2008 model af Stratocasteren ligner til forveksling de Fendere Hendrix brugte. Der er bare en forskel, de er bedre. Bedre bygget, bedre elektronik/pickupper og bedre transportkuffert. Den nye 2008 udgave bliver lavet i både venstrehånds- og højrehånds-version. Nu kan man som guitarist og Hendrixfan selv vælge om man vil spille Hendrixstyle eller almindelig. Dette gælder for både højre såvel som venstrehåndede fans.Jeg prøvede for nylig den nye 2008 Stratocaster guitar, som var udstillet i en forretning. Sikken en oplevelse, alt ved den nye model er helt i top. I de snart 16 år jeg har spillet guitar, har jeg ejet blandt andet både Gibson, Rickenbacker, Gretsch, Tokai, samt Fendere Telecaster og -strater. Ingen af dem var nær så god som den nye 2008 Fender. Jeg forudbestilte straks en venstrehåndsversion så jeg kunne opretholde Hendrixstilen. Nu venter jeg i spænding på den kommer hjem. Følg med på bloggen. Så snart jeg har fået den lægger jeg billeder ind og skriver om den.
Larsens blog
Så har Larsen oprettet denne blog
Bare vent der kommer mange indlæg om mit foretrukkene musikinstrument, nemlig guitaren :o)
vi ses på bloggen!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
