onsdag den 5. november 2008

Rickenbacker 325c63 John Lennon modellen


Rickenbacker 325C64, et rigtig Beatles klenodie

Da Beatles var i Hamburg i 1960 og spillede på Der Kaiserkeller i Reeberbahn distriktet, var det ikke lysten til at spille der manglede. Det var mere manglen på ordentlig grej der manglede. Dengang i 50´erne og 60´erne var man heldig bare man havde en kasse med strenge på og en el-guitar kunne være en hvilken som helst guitar som man havde påmonteret en pick-up. En eftermiddag hvor de fire herre havde et par timer fri, gik de ned til den lokale musik og radioforretning for at forsyne sig med strenge og plektre. Det var her at John Lennon havde sit første møde med Rickenbacker guitaren og det var kærlighed ved første blik. Han havde godt set billeder af disse instrumenter før og kunne specielt huske hans jazz idol Jean ”TootsTeilemann sidde med en i et musikblad. Han måtte eje dette flotte instrument. Denne første model Lennon ejede var en Rickenbacker 325 Capri (senere 325c58 modellen) i natur farve og med guld slagplade og navneskilt, samt en Kauffmann tremolo som senere blev skiftet ud med en moderne Bigsby. Hvis man skulle omregne prisen fra de 250 pund han gav den gang, ville det svare til ca. 16.000 kr. i dag. Det vil sige at det virkelig var tale om en kvalitets guitar. Til alt held for John havde denne guitar hængt i butikken længe og sælgeren var mere end villig til at give John et godt tilbud. Det fik han og han købte den prompte.

Det specielle ved Johns nye guitar var at den var i en ¾ størrelse. Det vil sige at alt på den var en kvart gang mindre en på en normalt størrelse guitar. Dette betød at der var mange der gik uden om den på grund af dette, lige bortset fra John og denne guitar er derfor blevet hans varemærke på samme højde som hans runde briller er blevet det. Da Beatles kom tilbage til Liverpool fra Hamburg, var der mange der troede at det var en Lennon havde fået specielt bygget. Folk var ælde vilde med denne nye model.

I 1963 havde Rickenbacker firmaet tjent gode penge på Beatles, da Både George Harrison og John Lennon på dette tidspunkt spillede på Rickenbacker. John på sin 325 capri og George på sin model 420. De havde tjent så meget på at The Beatles brugte deres guitarer at de specielfremstillede to helt nye modeller til henholdsvis John og George som en gave. John fik sin nye og nok mest kendte 325c64 (se billedet øverst) og George fik sin tolvstrenget 360c64/12 begge guitarer mest berømt fra filmen A Hard Day´s Night og ikke mindst fra albummet af samme navn. Johns 325c64 blev som den første Rickenbacker han havde, lavet i 3/4 størrelse. Forskellen på disse to guitarer var at denne nye udgave var lidt tynder i krop og hals, den var med hvide plastik hardware og den havde et nyt design inden for tremolo´er kaldet Ac´cent Vibratoren. Den gamle 325 model havde som førnævnt kauffmann og senere Bigsby tremolo.

I 2006 udgav Rickenbacker en nøjagtig kopi af den 325c64 John fik i gave da de optrådte i Miami og den er tro helt ned til mindste detalje.
En sådan guitar er ren guf for en ægte musikspillende Beatles-fan. Desværre er den også ret dyr, da prisen på denne model ligger på mellem 22.500 kr. og 33.500 kr. alt efter hvor i verden du er heldig at finde en. Men så har man også erhvervet sig et stykke musikhistorie som kun bliver mere og mere værd.

Der er enkelte ulemper ved denne guitar, som består i følgende:
1. Det er en short scale og føles dermed meget lille i forhold til alm. el-guitarer
2. Man skal bruge meget tykke strenge (012 eller 013) hvis man skal spille ordentligt på den, ellers falde den tit ud af stemning

Hvis man kan leve med det, har man en Beatles spade for livet :o)

Rock on!!
Hilsen Larsen personligt!

Ingen kommentarer: